I de sidste mange år har navnet Beretta været synonym med italienske over/under geværer. Den italienske producent er Italiens største og en af verdens største producenter af våben til mange formål. Deres haglgeværer står i våbenskabene hos mange jægere og sportsskytter. Også her i Danmark, hvor kampen som det mest populære gevær står mellem Beretta og Browning.
Nye udgaver af kendte geværer kommer løbende på markedet og Beretta er dygtige og flittige til at sætte PR-maskinen i gang. Det gælder den næsten uendelige række af udgaver af Silver Pigeon som i bund og grund er de samme. Det gælder udviklingen og nye udgaver af 690-serien, som også bygger på helt samme princip.
Mindre kendt er de dyre udgaver, som starter med DT11-haglgeværerne, som nemt kan koste omkring 100.000 kroner. Specielt populær blandt sportsskytter.
Premium for alle pengene
Så er der de udgaver Beretta kalder Premium geværer. Det er luksus og det er de dyreste haglgeværer fra fabrikken i Gardone Val Trompia. Det er SO-modellerne, som har historie tilbage til 1930’erne med den første SO5. Siden er der kommet SO’ere helt op til den nyeste SO10. I samme klasse kommer Giubileo-modellerne. Fine geværer i bedste kvalitet.
En enkelt model fra Beretta synes at have fløjet lige under den ellers velkendte radar. Det er Beretta SL3, som kom til verden i 2018 og lægger sig i den dyrere ende af prislisten til omkring 175.000 kroner.
SL3 er på flere måder slet ikke så typisk en Beretta, som de ellers udvikler på igen og igen. Der er kigget lidt til nogle af konkurrenterne og det gælder helt inde i hjertet af maskinrummet med en Boss-type låsemekanisme, som vi også kender den fra Perazzi og så er der lånt gode ideer fra en af de nærmeste italienske konkurrenter, Cæsar Guerini.
Det er blevet sagt om SL3, at det er den første af luksusmodellerne som er 100 procent maskinfremstillet. Og dog. Geværet bliver lavet af CNC maskinerne på fabrik 1 og derefter går den over til fabrik 2, hvor der sidder nogle bøssemagere, skæftemagere og gravører, som ikke bruger megen tid på at indstille maskiner.
Perazzi inspiration
Når der er hentet inspiration fra Perazzi ligger det primært i udformningen af selve låsen. Det er dobbelt knaster som garanterer endnu mere holdbarhed og stabilitet og ejektordelene er også inspireret fra konkurrenten.
Så er der gennemført en række ændringer i låsens konstruktion så mange af sliddelene kan skiftes. Det så vi først hos Guerini, men det breder sig naturligvis. Den gode Guerini var jo en af de første til at lave denne nytænkende ændring i den gammelkendte Brescia-classic lås, som stort set alle italienske over/undere bygger på og som har mange år på bagen.
Når nu det meste er CNC-lavet er der ikke tvivl om, at der også er lavet en del håndarbejde med tilpasning og finpolering på låsedelene. Og graveringen er også præget af håndarbejde. Nu er der næppe mange producenter, som starter med håndgraveringen på den blanke overflade. Graveringen er en laser af højeste kvalitet, som dog er blevet gjort finere, bedre og smukkere med erfarne gravørhænder.
Sidepladerne på den lave bokslås giver masser af plads til udsmykning og der findes forskellige “standard” udsmykninger at vælge imellem. Testmodellen har meget fornemme blomster-ranker, som jeg personligt vil foretrække frem for fasaner, agerhøns eller jagthunde på siden af låsepladerne. Der findes også en næste blank udgave for den som er med på bølgen af rene linjer.
Vægten ligger lige på den anden side 3.1 kilo med 76 cm. løb og det er jo ikke nogen tung over/under, men det er er også en jagtudgave jeg tester her.
Lad mig sige det ligeud: det her er et helt andet gevær end en Silver Pigeon og for den sags skyld også et gevær fra 690-serien. Jeg har også skudt med en Giubeleo som er et nummer billigere og jeg har skudt med flere af SO-modellerne, som ligger mellem 250.000-300.000 kroner.
Er de dyre pengene værd?
Der er meget, langt fra en Silver Pigeon til denne – men prisen her er altså også omkring ti gange så høj.
På skydebanen må jeg sige, at det er et af de geværer som jeg bare godt kan lide at skyde med. OK, den passede også bedre end de fleste nye geværer (lidt kortere skæfte), men det er jo sådan, at de dyre geværer skal vurderes først og fremmest på balancen. Og her vinder denne over både de billige og de dyrere fra Beretta.
Som nævnt var testmodellen med 76 cm. løb og det passer mig fint, ligesom der er flere og flere som vælger 76 cm. for 71 cm. Den lave lås gør for mit vedkommende, at jeg har nemmere ved at montere geværet i den rette position til lerduerne.
Jeg ved godt, at mange mener at dyre haglgeværer for det meste handler om snobberi og blær. Jeg vil så sige, at inden man helt afskriver de dyreste geværer til fordel for en helt almindelig (f.eks. Silver Pigeon) skal man måske lige prøve at skyde med de geværer, som bliver dyre fordi der ligger mange års udvikling og erfaring forud. Og fordi producenten har taget det bedste fra alle andre geværer og lagt det i en dyr model. Samtidig med at den sidste håndfinish og grundig kontrol er med til at fornemmelsen og virkeligheden er anderledes og bedre end med andre geværer. Men i sidste ende skal vi jo huske på, at det ikke er geværet som rammer, men den som trykker på aftrækkeren.
Denne test kan virke lige lovlig positiv, men jeg vil gerne være med i koret af gode kolleger ude i verden, som har haft samme oplevelser med SL3’eren som jeg. Der står en enkelt SL3 hos Kr. O. Skov i Bording, hvis kontoen kan klare et træk i den størrelsesorden.
Her kan du mig i aktion med SL3’eren på Herning Jagt Center. Simpel video, som gerne l skulle vise hvad der sker og hvad det handler om. (Ingen kommentarer til skydestilen, tak – jeg arbejder stadig på at det bliver mere elegant….)