Billigudgaverne strømmer ind – nu også Sauer

Den nye billige Sauer-riffel bygger videre på de gode gamle principper, men kommer til at koste omkring 8.000 kroner på hylderne i Danmark. (Sauer.foto)

Den nye billige Sauer-riffel bygger videre på de gode gamle principper, men kommer til at koste omkring 8.000 kroner på hylderne i Danmark. (Sauer.foto)De seneste nyheder på denne side har fortalt om kendte mærker i billigere udgaver, end vi er vante til at se.

Det ser ud til at dette forår kommer til at stå billig-udgavernes tegn indenfor jagtvåben. Først præsenterede jeg her Brownings nye “billige” B15. Derefter Blasers over/under med navnet F16, som også er billigere end de kendte Blaser-haglgeværer.

Nu kommer JP Sauer med en “discount-udgave” af deres kendte riffel-serie. Den nye hedder 100 og er en udgave tæt på den seneste model 101, men i billig-udgave til ca. 8.000 kroner på rækkerne i danske butikker en gang til foråret.

Der er to udgaver fra starten: en Classic med træskæfte og en XT med kunststofskæfte. Men ellers er de to udgaver identiske.

Der kommer en såkaldt mini-udgave i kalibrene .223 Rem og .222 Rem med 56 cm. piber og en vægt på godt 3.05 kilo. Medium-udgaven kommer i kalibrene : .243 Win, .270 Win, .308 Win, .30-06, 6.5 Creedmoor, 6.5X55, 8×57 IS og endelig i 9.3×62. Også med 56 cm piber og samme vægt som minien.

En magnum udgave kommer så med 62 cm piber og 10 gram mere på vægten i kalibrene 7 mm Rem Mag og .300 Win Mag.

Sauer 100 XT - som er kunststofudgaven af den nye billige Sauer

Sauer 100 XT – som er kunststofudgaven af den nye billige Sauer

 

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.