Jeg er blevet interviewet i Viborg Folkeblad. Det var min arbejdsplads i mange år i 70-80’erne. Lokalredaktør i Kjellerup og Karup. Mange gode år på den jyske hede…
Læs artiklen hhttps://acrobat.adobe.com/link/track?uri=urn:aaid:scds:US:440dc1e4-2e50-484b-85cf-4a872efe5e7f
Jeg hare netop modtaget kopi af den såkaldte lektørudtalelse, som bibliotekerne indkøber bøger efter. Det er en anbefaling fra professionelle bibliotekarer og andre, som læser nye bøger og så giver de en anbefaling med på vejen.
Jeg kan da kun være tilfreds med den udtalelse min bog har fået. Du kan læse den her
Hvis ikke du har købt bogen kommer den nok på et bibliotek i nærheden af dig.
Siden min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år” kom på gaden den 16. november har der været stor interesse for den. Den har spillet en rolle på dagsordenen om etik og jagtens fremtid. Det er netop det bogen handler om – meget mere end historien i de seneste 100 år.
Der har været artikler i flere dagblade og interviews, hvor jeg har uddybet, hvorfor jeg har skrevet den og hvorfor jeg er kritisk overfor en del af jagtkulturen i Danmark i dag. Der har også været en kort debat på Facebook, hvor jeg blev kritiseret for forkerte oplysninger om en edderfuglejagt. Den debat var præget af, at ingen havde læst bogen.
Nu er der heldigvis mange, som har læst bogen og så er debatten også meget mere relevant og interessant. Jeg har været i Radio 4’s kulturprogram sammen med lektor i anvendt filosofi Jes Lynning Harfeld, hvor vi diskuterede jagten i dag og ikke mindst fremtiden for jagt i Danmark.
Kristeligt Dagblad har bragt et interview med uddybninger af bogens indhold. Og bogen har også været omtalt i Viborg Folkeblad.
Mandag den 6. december er jeg gæst hos biologerne Vicky Knudsen og Johan Olsen på DRs populære program “Vildt naturligt” på P1 (sendes kl. 10.00 0g kan hentes på DR-lyd fra mandag morgen.
Du kan finde programmet her
Det var en grundig og spændende samtale om jagt og hvorfor vi oplever den udvikling vi ser i dag, hvor mange synes at have glemt etikken og moralen. Jeg slår fast, at der findes mange ordentlige jægere i Danmark, men selv Jægerforbundet er nu ved at erkende, at der er problemer – både med at overholde regler for udsætning, at opføre sig etisk korrekt og på det seneste er der nu også stigende problemer ned sikkerheden på jagt. I den forløbne uge blev en jæger ramt af hagl fra en jagtkammerats haglgevær…
Vi er nødt til at tage disse diskussioner og jeg er glad for, at jeg får opbakning til den holdning fra fremtrædende folk rundt omkring. Jeg er også glad for, at de journalister og mange andre (der har læst bogen) som jeg har snakket med i den sidste tid er enige med mig. Selvfølgelig ikke på alle punkter, men alle synes det er på tide, at få en diskussion og at min bog er et sobert og grundigt oplæg til debatten.
Lederen af jagtafdelingen på Det Grønne Museum, museumsinspektør Rune Clausen siger: “Det er et rigtig godt og solidt bidrag til de sidste 100 års jagt i Danmark! Vi må og skal debattere jagtens udvikling – også de dele vi mener er uhensigtsmæssige eller uheldige. Den debat savnes også inden for jægernes egne rækker. Dit indspark falder på et tørt sted!”
Inden min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år” blev frigivet i boghandelen kom der debat. I bogen skriver jeg om jægere, som skød 1100 edderfugle. Min version kommer fra kilder som jeg kun kunne have fuld tillid til. Men min udgave var ikke korrekt og så skal jeg love for at kritikerne var på banen.
Jeg skriver i bogen, at det var to jægere, som skød 1100 edderfugle på tre dage ud for Sydsjælland. Det der skete i januar 2020 eller 2021 var at ti jægere skød 1100 edderfugle på en uge ud for Langelands kyst. Det er bekræftet af Jægerforbundet.
Min udgave fik mange til at angribe mig og forsøge at sige, at hele min bog var dårlig researchet og på det nærmeste fyldt med løgn. Jeg blev anklaget for at skade jagten i Danmark og min faglighed som journalist blev også kritiseret.
Mange kritikere mente åbenbart, at det var i orden at jage edderfugle på træk omkring rastepladser hver dag i en uge og skyde 1100. Det er ikke forsvarligt og Strand og Havjagtudvalget har da også taget affære og sagt til jægerene, at det “nok lige var i overkanten..” Mange jeg har talt med synes, at en sådan påtale overfor de ti jægere er at skubbe jagtetik og god jægermoral helt ud over kanten på skydeprammen. Altså ikke nok. Men for Jægerforbundet var det en passende “straf”.
“Det er et rigtig godt og solidt bidrag til de sidste 100 års jagt i Danmark! “
Rune Clausen, museumsinspektør Det Grønne Museums jagtafd. om min bog
Nu er det jo sådan, at det er meget nemmere at kritisere, når man ikke har læst hvad det handler om. Sådan også her. Derfor er jeg rigtig glad for at efterhånden som folk læserbogen kommer der mere nuancerede udtalelser. Bl.a. fra Rune Clausen som er museumsinspektør på Det Grønne Museum med ansvar for jagtens historie. Han skriver: “Det er et rigtig godt og solidt bidrag til de sidste 100 års jagt i Danmark! Vi må og skal debattere jagtens udvikling – også de dele vi mener er uhensigtsmæssige eller uheldige. Den debat savnes også inden for jægernes egne rækker. Dit indspark falder på et tørt sted!”
Der er andre, som har henvendt sig og bakket om bogen og især det, at jeg har skrevet den. Mange hilser en debat om jagten, som vi driver den, velkommen og mange mener også, at vi som jægere skal have orden i eget hus, hvis vi vil fortsætte med at gå på jagt.
Kritik uden kendskab
99 procent af det, der på sociale medier er sagt og skrevet om min bog bygger på udsagn fra folk, som ikke har læst den. Det er konklusioner, som jeg desværre ikke kan gøre ret meget ved. Når mennesker eller organisationer har en dagsorden med kritik af de faktiske forhold uden kendskab til de faktiske forhold kan det være svært at få virkeligheden sat i fokus. Det er en kendt sag på sociale medier.
Min bog er også af andre blevet kritiseret fordi jeg skulle have taget et helt forkert udgangspunkt. Det er ellers klart beskrevet i forordet, at jeg tager Jagtloven af 30 juni 1922 som udgangspunkt bl.a. fordi den for alvor åbnede for muligheden for at alle mennesker i Danmark kan leje jagt. Derfor kalder jeg den også den første demokratiske jagtlov. Det er mit valg og det er et valg jeg har ret til som forfatter.
Bogens jagthistorie starter i 1922
Jeg beskriver også i min bog, at det allerede i 1851 var muligt at leje jagt, men at det ikke var hvad vi kalder almindelige mennesker, som fik glæde af den ordning i 1851. 1922-loven åbner for alvor for udlejning og derfor har jeg sat den som afsæt for hele min bog og derfor er al min research over næsten et helt år koncentreret om perioden efter 1922 til 2022 – altså de seneste 100 år.
Jeg har brugt de bedste kilder, som fremgår af kildelisten i bogen og jeg har refereret dem 100 procent korrekt. At bogen langt hen ad vejen er med mine egne observationer og vurderinger af udviklingen fremgår klart af bogens hensigt.
Hvis man læser bogen vil det også stå klart, at det ikke først og fremmest er en historisk bog i traditionel forstand. Det er en bog med afsæt i historien i de sidste 100 år og det er en bog om udviklingen i jagten i Danmark.
“Det er ikke det, at du skriver om det, der er problemet.
Problemet er, at det sker”
Sagt til mig af en kendt jagtbogsforfatter
Jeg har fået en del henvendelser fra jægere og andre, som tidligere har været udsat for at blive angrebet for at lufte tanker og referere ting, som går på tværs af den opfattelse mange jægere (og Jægerforbundet) ønsker at fremstille de danske jægere i. Det er ikke rart at høre og hvad de har været udsat for af personlige angreb. Jeg har skrevet på denne blog og på Facebook siden 2014 og aldrig oplevet personlige angreb. Nu ved jeg, hvad det vil sige at blive taget ud og udsat for angreb.
Dette kan virke som en sur forfatters forsøg på at stå op imod kritik. Ja, det er det også, men det er også den eneste måde jeg kan fortælle hvordan jeg, som denne forfatter, oplever at det virker som om der arbejdes på at miskreditere mig og mit professionelle arbejde. Jeg har arbejdet som professionel journalist i en menneskealder og aldrig oplevet noget lignende.
Som en sagde til mig forleden “Du må da for alvor have trådt nogen over tæerne.” Det har jeg helt sikkert, men hvis man læser hele bogen vil man også kunne forstå, at det ikke har været meningen at træde nogen over tæerne, men alene at skabe en debat om jagt i Danmark, som det har udviklet sig de seneste 100 år.
Jeg understreger gang på gang i bogen, at jeg har stor respekt for de fleste jægere i Danmark, men et langt jægerliv på godt og ondt har også givet mig viden om hvor de brodne kar findes og hvor omgangen med almindelig god opførsel, dannelse og selv lovgivningen ikke harmonerer med billedet af den brave danske jæger, som man fra officiel side gerne vil fremvise.
Afhængighed af offentlige tilskud
Det er vigtigt at opretholde det billede af jagten i Danmark. At Jægerforbundet ikke har taget jagtetikken og de mange overtrædelser af lovgivningen i tidens løb alvorligt er efterhånden oplagt. Henstillinger og påtaler er efter manges mening slet ikke nok. Og hver gang, der er behandling af offentlige tilskud undervejs sættes al PR og informationsvirksomhed ind på at holde fortællingen om den gode, dygtige jæger i live.
Jeg har, som mange sikkert ved skrevet om test af haglvåben i JÆGER siden 2018 hver måned. Det er slut nu. Samtidig med udgivelsen af min bog har redaktionen meddelt, at de “af flere årsager” ikke ønsker at samarbejde med mig fremover. Begrundelsen fra JÆGER er bl.a. at bladet modtager mange klager over mine artikler fra læserne. Jeg er dog siden 2018 kun bekendt med to “klager” og har ellers kun mødt positiv interesse for mit arbejde ude på jagt og på skydebanerne. JÆGER vil nu som det eneste jagtblad i Europa fremover ikke have faste test af haglvåben i de månedlige udgivelser.
Jeg lever videre og har nu frie hænder til som journalist beskæftige mig med haglvåben både med nyheder og test her på denne side. Jeg vil opretholde en kritisk holdning til den måde jagten administreres på både ude i konsortierne, på landmandens mark og i jægernes egen organisation.
Jeg vil først og fremmest beskæftige mig med det vigtigste budskab i min bog:
At genskabe respekten for vildtet og naturen.
Den 16. november udkommer min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år.” Det er en helt anden bog end “Haglgeværet”, som jeg udgav sidste forår. Denne gang er afsættet historisk: Danmark fik sin første demokratiske jagtlov den 30. juni 1922. To ting gjorde loven enestående: jagten blev “givet fri” så alle nu kunne leje jagt og der blev indført en årlig afgift på jagt: jagttegnet.
Jeg har i mange år fulgt udviklingen på jagt i Danmark og undervejs har jeg tænkt at denne udvikling burde have sin egen fortælling. Med 100-året for Jagtloven fra 1922 var der en anledning.
Det er ikke en historisk bog, men en journalistisk beskrivelse af udviklingen og det er samtidig en bog, som også forholder sig kritisk til mange elementer af jagten i Danmark.
Jagtetikken er under pres
Jeg har observeret et skred, hvor der ikke er samme respekt om jagtetikken i dag som for år tilbage. Da loven kom var mange bange for grådighed blandt de “almindelige mennesker” som nu kunne komme på jagt. Det var den største frygt, da jagten for alvor blev givet fri i 1922 og jeg mener her 100 år efter, at vi også oplever grådighed.
Det er ikke jægerne alene, men også udlejerne, som bærer en del af skylden. De opskruede priser for at leje jagt både hos private og Naturstyrelsen medfører helt naturligt, at jægerne “vil have noget for pengene” og det medfører grådighed.
Jagtleje i Danmark er helt uden forbruger-beskyttelse og derfor burde en form for frivillig varedeklaration med ærlige oplysninger om jagtens kvalitet, vildttæthed og bæredygtighed være tilgængelig for kommende lejere. “Vi ved jo, at der sker udlejning af både store arealer på godserne og mindre landbrugsarealer, som reelt ikke har en vildtbestand fordi arealerne ikke er egnede eller vedligeholdt til jagt eller der har været drevet rovdrift på vildtet af de forrige lejere. Jeg mener det kunne undgås ved fælles hjælp.
Vi har i de senere år set en udvikling, hvor grådigheden og måske mere uvidenhed har negativ betydning for alle jægere i Danmark. I bogen fremhæver jeg to eksempler.
Sneppejagt har ændret sig fra at være en spændende og mystisk jagtform. Snepper har aldrig fyldt på vildtparaderne. Det er den fineste fugl på dagens jagt. Og selv inkarnerede sneppejægere respekterede kongefuglen og holdt igen. I dag er Facebook stedet, hvor “jægere” med stolthed fortæller, at de har nedlagt tolv snepper på to timer en formiddag. Men fuglene var heller ikke hurtige. Nej, snepper flyver tusindvis af kilometer og de skal ikke “plukkes” første gang de kommer til Danmark. Mere i bogen !
Edderfuglene er det seneste eksempel på at grådigheden kan få direkte indflydelse på jagten. Beretningen om de to unge som på en tre dages tur i de sydjællandske farvande nedlagde 1100 edderfugle nåede til Vildtforvaltningsrådet og det har næppe haft positiv indflydelse, da rådet reducerede jagtmulighederne på edderfugle.
Blot et par eksempler på grådigheden og den manglende etik. Jeg fortæller naturligvis om den historiske udvikling både mht jagt, jagtformer, våben og vildtets vilkår. Vi kan finde brådne kar i jægerkredse, men en af mine konklusioner er at landbrugets effektivisering og stigende brug af sprøjtegifte i de sidste 100 har dræbt mange, mange flere fugle og dyr end jægernes hagl. Også en form for grådighed, som har skadet vildtet og naturen.
De fleste jægere er gode jægere
I de forløbne 100 år har jagt i Danmark været en positiv og en accepteret fritidsbeskæftigelse. Langt de fleste danske jægere nyder naturen mere end skuddet og udbyttet. Og de går på fin jagt i godt selskab og har gode hunde. Det er mit håb, at bogen og de kritiske dele af den vil kunne sætte gang i diskussionen om jagtetik. Ikke blot blandt jægerne, men i lige så høj hos de mange andre naturbrugere vi deler naturen med. Hos mange af dem er der i høj grad også et ansvar.
Det er den almindelige opfattelse, at vi er mange flere jægere i dag end for 100 år siden. Hvis vi kigger på antal jagttegnsløse pr. 1000 indbyggere er antallet dog faldet siden 1920’erne.
Jeg håber, at alle vil læse denne bog og forstå den som en fortælling om jagtens nyere historie, men også se den som et sagligt spark til alt for fasttømrede og enerådige holdninger, som jo godt ved trives i jægerkredse.
Du kan læse et uddrag af bogen her
Forlagets pressemedelelse:
Det er kun 100 år siden, storgodsejerne mistede eneretten til at gå på jagt – og jagten i Danmark blev for alle. Men hvordan er det så gået med jagten i Danmark siden da? I Jagt i Danmark – de seneste 100 år ser Thorkild Ellerbæk passioneret men også kritisk på 100 års jagtudvikling i Danmark.
I 1922 vedtog Folketinget en jagtlov, som på en række punkter ændrede det hidtidige mønster for jagt i Danmark, og som på en række punkter stadig er gældende for jagtudøvelsen i dag. Deter denne lov og udviklingen efter 1922, som danner udgangspunkt for denne bog.
Jagt i Danmark ser tilbage på den udvikling, der har været. Ikke blot på det, som vedrører selve jagtudøvelsen, men også på de sociale sammenhænge, jagten indgår i, og på jægernes intentioner og ønsker til jagt samt på jagtudlejernes rolle hele vejen igennem.
De fleste jægere sætter naturoplevelsen først, men jagt er også blevet en handelsvare med en betydelig økonomi, hvor jagtlejen og mængden af nedlagt vildt er blevet centralt. Så der er behov for at genfinde respekten for vildtet og nye tiders krav om bæredygtig jagt.
Undervejs får læseren også gode historier om vildt, våben, jagtformer og jægere – dengang og i dag.
Udkommer den 16. november hos boghandlere og på nettet. Vejledende pris er 269.95 kroner. Bogen er på 224 sider.
Der har været ret udpræget tavshed og stilstand på denne blog i lang tid. Det har naturligvis en forklaring:
Men som billedet viser er det ikke ligefrem materiale om haglgeværer, der fylder på mit skrivebord og heller ikke har fyldt så meget her i 2022. Det var haglgeværer det handlede om i 2021 op til bogen “Haglgeværet” – men nu er det historie det handler om.
Jeg skriver på en bog jagten i Danmark med udgangspunkt i Jagtloven af 30. juni 1922. En meget epokegørende jagtlov, som på mange måde stadig trækker spor ind i den jagtlov vi har i dag. Jeg kalder den lov for den første rigtige demokratiske jagtlov i Danmark.
Ved at kigge tilbage får vi indblik i hele det kompleks, som udgør lovgivning om jagt og det handler bogen om.
Men den handler i høj grad også om jagt i 2022. Har vi noget tilfælles med jægerne for 100 år siden? Hvordan var de egentlig og hvordan gik de på jagt? Mange gjorde faktisk, som vi gør i dag.
Meget er naturligvis forandret nog jeg trækker i bogen på mange kilder, der kan sætte perspektiv på de sidste 100 års jagt i Danmark. Jeg bruger mine egne erfaringer fra godt halvdelen af de 100 år og jeg bringer udsagn og beretninger fra mange af dem vi kalder “helt almindelige jægere” som rækker op til i dag.
Nogle ting i bogen vil overraske og andre vil nok skabe debat. Men vi har brug for overraskelser og debat. Det håber jeg min bog kan hjælpe på vej.
Det er ikke en helt almindelig bog om jagt og hvor dejligt det er at går en tur med hunden og geværet. Det er dejligt, men tiden kræver reflektion og omtanke. Især hvis vi også skal på jagt i de næste 100 år.
Sammen med Gads Forlag regner jeg med at den meget passende ligger klar til salg omkring 1. okrober i år.
I Martsudgaven af JÆGER har jeg testet en Franchi over/under. Jeg ved der er mange som har en stående og jeg havde problemer med at fange fabrikken om oplysninger.
Men Rene Larsen i Silkeborg har fået en oversigt. Han er selv ejer af en Franchi og ville vide hvor gammel den er. Han fik en oversigt fra fabrikken, som du kan se her:
Fik du ikke læst testen i JÆGER er den her
Tak for listen Rene!
F.A.I.R. i Val Trompia dalen i Norditalien er en af de nyere fabrikker, som har haft succes på markedet. Herhjemme er de mest kendt for deres haglgeværer, men de producerer også rifler.
I 1971 rykkede Rizzini-familierne lidt rundt med hinanden, og som en del af denne familierokade oprettede en gren af familien Fabbrica Armi Isidoro Rizzini i Marcheno lidt nord for Gardone. Marcheno er efterhånden blevet udvidet med andre producenter.
At det er Rizzini-familien som også er med her er ikke tilfældigt. Det navn er endog meget udbredt i våbenkredse i Italien og som det ses på videoen er det også en Rizzini som er direktør i firmaet.
FAIR er også kendt som TecniMec og er en af de helt store under-leverandører til de øvrige producenter i Italien. Hvem de leverer til er fabrikshemmeligheder, men det er helt sikkert, at Franchi, som en gang var et stort navn også i Danmark i dag er en FAIR-rpoduktion.
Jeg har i tidens løb haft flere af FAIRs modeller til test. Bl.a. har de produceret en række specialmodeller til Jaguargrupen, hvor det er de nordiske forhandlere som har haft afgørende indflydelse på design. Der er også en rigtig fin side-by-side model med navnet ISIDE, som jeg også har testet.
Interessen for luksusgeværer er efter sigende stigende. Flere forhandlere fortæller, at de oplever at mange købere går efter haglgeværer og rifler, der prismæssigt ligger et godt stykke over dagligvare-geværerne.
Det har altid været muligt at købe eller rettere bestille håndbyggede våben til jagt og der findes mange flotte eksemplarer rundt omkring. På riffel-siden er det typisk rifler fra de kendte tyske eller østrigske bøssemagere, som kommer til Danmark. Med hensyn til haglgeværer er disse bøssemagere også med, men ellers er det engelske og ikke mindst Browning (Model B25 håndbygget i Belgien), som tiltrækker haglgeværer-køberne.
En del andre mærker kan leveres som custom-modeller – bygget efter købers retbningslinjer og med personlig tilpasning. Det er Blaser rifler og andre og det er haglgeværer fra f.eks. Perazzi og Krieghoff. Italienske Rizzini har været på markedet som et tilbud med håndlavet tilpasning fra fabrikken i flere år og det er derfor ikke helt tilfældigt, at det er den danske Rizzini-agent Christian Nykjær, som nu har fået agenturet for et af de fineste østrigske mærker Herbert Scheiring. Du kan læse om firmet på hjemmesiden.
Man skal have guldkortet med, når man køber. En basismodel kipplauf-riffel koster 350.000 kroner i matsort udgave uden graveringer. Skal der graveres starter det ved 15.000 kroner og så ellers opad, hvis man f.eks. vil have yndlingslabradoren eller barnebarnet portrætteret på baskylen.
Skæfterne er af valnød og som køber kan du vælge på hylderne i Ferlach, hvad du helst vil have. Det er topgrade træ på alle hylder.
Scheiring laver primært enkeltløbede kipplauf-rifler og dobbeltrifler. Der kommer tyve våben ud af butikken om året. Det er også muligt at få et haglgevær, som ligger i samme prisklasse.
CNH GunImport har en enkelt kiplaufriffel i butikken. Det er en 8 år gammel model kaliber 7 mm STW som er i top stand og til en værdi af 79.000 euro plus moms.
Mange går rundt med en drøm at finde det helt specielle eller det helt originale haglgevær til jagt. Det gevær, som ikke står på hylden i en jagtforretning, men som i mange tilfælde kun kan findes i udlandet eller på auktioner.
I denne måneds JÆGER har jeg skrevet en artikel om jagten i auktionsjunglen og andre steder. På det seneste har de fysiske auktioner over hele verden jo ikke ligefrem været noget man kunne regne med.
Der har været afviklet auktioner ind imellem, men de fleste har været online. Det er slet ikke så galt bortset fra, at det jo ikke har været muligt at tage geværet i hånden og mærke det, før man begynder at byde. Så kvaliteten kan være OK, men min erfaring gennem fra deltagelse i auktioner i England er at der kan være ganske stor forskel på hvad beskrivelsen lover og hvad virkeligheden er. Ikke fordi teksterne er vildledende, men ganske enkelt fordikøb af et gevær er en meget personlig sag.
De mest kendte engelske auktioner er Holt’s auctioneers, som har en repræsentant i Danmark hos Game and Gun. Gavin Gardiner Ltd. er det næststørste og Gavin har lige så mange år i branchen som Nick Holt og han afvikler også flere auktioner om året. Bl.a. har han en årelang tradition om at afvikle en auktion i Skotland på Gleneagles hotellet. Det er nok den fornemmeste auktion af dem alle.
Om ikke andet kan man godt bruge et par timer på at kigge i katalogerne online. De findes på auktionshusenes hjemmesider.
I Danmark er Bruun Rasmussen eneste sted med fysisk auktion, når det kan lade sig gøre, men ellers er det også online. Det samme samme er Lauritz.com
Tyske egun.de har mange danske følgere og brugere. Fordelen i forhold til de enegelske er, at her handler vi indenfor EU og udvalget er også meget stort.
Det er helt sikkert muligt at finde andre steder på nettet, hvor man finde geværer til salg.
Skal jeg her komme med et godt råd så vil det være at kigge efter geværer, som ikke lige ligger på top ti listen over populære navne. Ude omkring ændrer moden sig, som den jo også gør her. Men hvis det skal være engelsk vil jeg gå efter noget andet end Holland & Holland eller Purdey. OK, fine geværer, men ikke de overpriser værd de ligger i for tiden.
Der er mange mange andre engelske producenter fra de gyldne tider før 2. Verdenskrig, som giver meget mere foir pengene: Westley Richards & co, Wm Powell, Churchill, W.W. Greener. Topkvalitet og håndbyggede, bare ikke med et London-stempel.
