Det er lige opover: bukkejagten og mange glæder sig til at skulle ud med riflen, og vil gerne skyde en buk på reviret. Det er heldigvis blevet en jagtform mange har fået mulighed for og råvildtet er i fremgang. Vi kan med god samvittighed høste af en stor bestand af et smukt og velsmagende stykke vildt.
Jeg glæder mig også. Vil gerne skyde en af de gode bukke jeg har mulighed for og en buk, som jeg har fulgt længe. Jeg kan vælge at skyde fra en stige eller en hochsitz, men allerhelst vil jeg pürsche mig helt tæt ind på dyret.
For mig er det allerbedste, hvis jeg kan komme ind på 50-70 meter og placere en god kugle så bukken forender straks. Jeg vil gerne i kontakt med bukken. Jeg vil så at sige kigge den i øjnene og dermed med 100 procent sikkerhed konstatere, at det er den rigtige buk jeg skyder og at mit skud er dræbende.
Jagt er en priviligeret hobby for os. Vi skal have stor respekt for de dyr vil udvælger og skyder. Vi skal uden undtagelse kun afgive skud, hvis vi er sikre på, at vi kan ramme rigtigt og dermed dræbe effektivt. For mig er det på kort afstand. Selvom jeg har en god riffel og en god kikkert er det ikke kun teknikken, men mine evner til at færdes i naturen og komme på ordentlig skudhold, som tæller.
Jeg ved godt det er ved at være gammeldags, at have den holdning. Hvorfor ikke skyde på lange afstande, når vi har teknikken til det? Jeg ved godt, at mange riffeljægere er meget gode med deres hightec-rifler og andet udstyr. Men for mig fjerner de sig fra jagtens væsen.
Jeg har meget svært ved at acceptere, når jægere fortæller at de skyder råvildt på 200 – 300 meters afstand. Det vil i givet fald betyde, at de har skruet helt op for kikkerten og dermed yderligere distanceret sig fra det vildt de jager.
Teknikken er der, så hvorfor ikke bruge den, siger de. Ja, men selv om vi kan køre 200 km/timen i vores bil gør vi det ikke, fordi ved at det er farligt og hensynsløst overfor andre trafikanter.
Ny teknik gør, at afstanden kan måles præcist, den relevante kuglebane kan udregnes og der kan kompenseres for lange afstande. Fint nok, men hvis bukken tager et skridt eller drejer sig en smule er selv en hurtig kugles rute fra munding til dyr ikke hurtig nok til at forhindre, at kuglen ikke sidder som det så ud i 12xforstørrelsen. Risikoen for en anskydning er reelt meget stor.
Måske er de lange skud en af grundene til at jeg i de kommende par måneder ikke hører et enkelt skud en gang imellem om morgenen eller aftenen. Det er efterhånden blevt undtagelsen. Nu bliver der skudt både 2, 3 og 4 gange. Og det kan kun være fordi det første skud ikke sad, hvor det skulle.
Vi er ikke snigskytter, der i deres job kun har en reel chance ofte på meget lange afsrtande. Vi er jægere. Vi er ikke på jagt som et job eller i en kamp om frihed eller hvad det nu kan være. Vi er ude for at dyrke vores passion for naturen og for at skyde den buk vi så gerne vil have. Både til fryseren og til væggen.
Ved at gå over til hightec-udstyr og i stor udstrækning læne os op ad optik og teknik bliver jagt en helt anden ting, som ikke nødvendigvis vil være nem at forsvare. Hurtigt repeterende rifler ansporer også til at skyde igen og igen, og måske tage en chance. Gammeldags repeterrifler kræver omtanke og tid, inden næste skud kan afgives.
For mig eget vedkommende har jeg til bukkejagten valgt at bruge en kiplauf-riffel med plads til en enkelt patron. Det er en 7×65 med en ret langsom, tung kugle, som jeg kender og som jeg er effektiv. Det tvinger mig til at tænke mig om og kun skyde, når jeg er mere end 100 procent sikker.
Buejægere er modsætningerne til hightec-jægerne. Her skal afstanden helt ind på 20-25 meter og så er det selve pürschen og jægerens færden i terrænet, som er afgørende for om der bliver skudt noget. De er tæt på alting og jeg synes det godt, at så mange tager denne vanskelige jagtform op og dyrker den med stor passion. Respekt for det.
Jeg har også stor respekt for dem, som dyrker langdistance-skydning til mål. Jeg er da imponeret, når det kan lade sig gøre at sætte tre gode kugler i centrum af skiven på 300 meter. Det kræver udstyr og træning og en god mental tilstand.
Men jeg har svært ved at mobilisere respekt for dem som føler, at de har retten til at skyde på alt for lange afstande i naturen på levende dyr. De er ikke jægere – men snigskytter.
Lige mine ord. Proffesion …bøssemager. Så det er ikke fordi, at Jeg ikke kan se formålet med at sælge og montere grejet.
Super flot skrevet synes jeg – og kan kun være enig i, at der har sneget sig en holdning ind i jagtens udstyr, der mest minder om at vi skal i krig og ikke på jagt.