Jeg har lige besøgt Brownings Custom Shop (værksted) i Liege i Belgien, hvor de håndlaver de fornemme B25-modeller. Der er 17 ansatte, som laver B25’ere. Det er håndarbejde fra start til slut.
Det er også her de færdiggør den nye billigere model B15 – som jeg iøvrigt har testet til næste udgave af JAGT Vildt & Våben. På billedet står jeg med en B15 i kaliber 20, som kommer på markedet i 2017.
Jeg var faktisk den første ikke Browning-ansat, som havde sådan en i hænderne. Den er “in the white”, som det hedder, før de går i gang med tilpasning, skæftearbejde og gravering. Der ligger mange timers arbejde i dette gevær i de kommende måneder. Det bliver en fin sag for dem, der har pengene og lyst til en 20’er. Dette billede er det allerførste offentliggjort af 20’eren.