Remington overlever økonomisk krise

Blandt Remingtons geværer vil denne Super Slug stadig blive produceret og leveret verden over. Billedet er fra en test jeg lavede i 2015 med dette specielle gevær.

 

I den seneste tid har der være nyheder fremme om, at amerikanske Remington er gået konkurs. Netop nu ligger det klart, at der er etableret en ordning, som sikrer, at det klassiske amerikanske våbenmærke fortsætter som hidtil.

Jeg skal beklage, at jeg i et opslag her på siden har ladet mig lokke af de forkerte nyheder om Remington. Remingtons direktør Anthony Acitelli har meddelt alle forretnings-forbindelser, at virksomheden fortsætter uændret.

Der er indgået en aftale om, at omkring 700 millioner dollars af gælden reduceres og der tilføres nu 140 millioner dollars ny kapital, som gør at Remington fortsat vil være på markedet.

“Remington forretningen og vore mærker forbliver fundamentalt stærke, og vi har tiltro til, at vi kommer ud af denne proces bedre og stærkere til at klare konkurrencen fremover”, skriver Anthony Acitelli til forretningsforbindelserne.

Det vil i praksis sige, at der fortsat kommer nye varer og reservedele fra Remington til bl.a. Danmark og rifler og haglgeværer fra Remington vil også fremover stå på hylderne. Så sent som umiddelbart før påske kom der således leverancer fra Remington til danske forhandlere.

Se Remingtons program og se det danske udvalg hos Jaguargruppen

Videoen her er fra min test af dette specialgevær fra Remington, som specielt vildsvinejægere har taget til sig på jagt uden for Danmark.

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.