Miljøvenlig patronfanger til halvautomater?

Skal denne fine Sauer halvautomat snart udstyres med en opsamlingspose på siden…

 

 

 

Det bliver mere og mere nødvendigt, at vi ikke forurener med vore tomme patronhylstre og haglskåle af plastic. Det har altid været svært for dem, som skyder med halvautomater eller pumguns – patronhylstrene flyver ofte langt væk og er man på vandet er det næsten umuligt at holde dem indenbords.

Jeg har været overbevist om, at problemet ikke stod til løsning, men en søgning på nettet fik mig på andre tanker. Der er flere forskellige løsninger, men det er ikke lykkedes mig at finde ud af om de systemer som vises er til at købe i dag. En hel del omkring emnet er adskillige år gammelt.

Er der nogle derude, som kender til disse hylster-fangere vil jeg gerne høre om dem.

Et af systemerne hedder Multicatch, men firmaet i USA ser ud til at være forsvundet. På videoen ovenfor kan du se, hvordan den virker. Og her kan du se, hvordan den skal monteres. Det ser jo egentlig ganske enkelt ud. Spørgsmålet er så om den kan købes i dag…

En ældre video med Multicatcheren i aktion kan ses her

Der ser ud til at være flsre systemer i omløb, jeg har fundet disse løsninger på en hjemmeside for firmaet Brownells i England. Nogle af dem ser ikke umiddelbart smarte ud. Der fås en anden udgave fra Birchwood på amazon.com

Jeg mangler også at se den hos en dansk importør eller hos forhandlerne rundt omkring.

Min hensigt med dette indlæg er egentlig at gøre opmærksom på, at vi skal tage dette “problem” alvorligt. Vi ved, at der kommer restriktioner og lovændringer og det vil helt sikkert også betyde en stramning for dem, der forurener – altså i dette tilfælde “smider patronerne ud”.

Dybest er det jo op til geværproducentere at være på forkant her. Men jeg har ikke set noget, der tyder på at konstruktionen eller designet af en halvautomat bliver ændret, så den bliver mere miljøvenlig.

Så lige nu søger jeg nogle, som har erfaringer med disse foranstaltninger og jeg vil også gerne opfordre til, at vi ikke dumper eller kasserer det her på Facebook, som skørt eller latterligt. En dag bliver det alvor…

Jægerforbundet udskriver konkurrence

Danmarks Jægerforbund har efter denne artikel udskrevet en konkurrence om den bedste opfindelse til at løse netop det problem jeg har omtalt her.

Der 25.000 kroner til den bedste ide og du kan læse om Jægerforbundets initiativ her

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.