Jeg har haft et par dage her omkring månedsskiftet, hvor jeg tog mig tid til at læse/kigge forskellige jagtmagasiner (danske og udenlandske) igennem. Ikke et ondt om det indhold bladene selv producerer. Det er en skønsom blanding af interessante, uinteressante, oplysende og faktuelle artikler. Sådan er det og alle skal tilgodeses.
Det jeg pludselig faldt over var annoncernes fotografier. Jeg har lige været på jagt i to dage med helt nye og gamle venner/bekendte og vi havde virkelig et par festlige dage. Der var megen grin og venskabeligt drilleri, selv blandt folk som ikke kendte hinanden. For sådan er vi jo, ikke? Vi kan tåle mosten, når vi har skudt forbi for femte gang og giver tilbage af samme skuffe.
Så da jeg så kiggede annoncerne efter endnu en gang og fokuserede på billederne kunne jeg ikke genkende mig selv eller nogen af dem jeg går på jagt sammen med.
At dømme ud fra billederne er jagt for yngre mænd – ofte med skæg – og med stålsatte øjne. De ser ofte ud som om de allerhelst vil være et andet sted. Ok, der var en enkelt kvinde med i selskabet af 15-20 annoncer, men hun var lidt ude af fokus og så kun lidt glad ud.
Her kommer et galleri med mine kommentarer. Jeg har tilladt mig at være så flabet og fræk, som jeg synes jeg kan tillade mig på skrift. Men husk: der er et glimt i øjet og fra min side et lille bitte håb om at få virkelighedens jægere ind i annoncerne….
Hvem der annoncerer er i denne sammenhæng fuldstændig ligegyldig. Der er ingen af producenterne, som afviger fra den triste og sørgmodige tone på fotografierne fra det glade jægerliv.