Der er rigtig mange traditioner forbundet med jagt i juledagene. Uanset om du skal ud for at kigge efter en ræv eller en fasan – eller om du skal på en de større jagter. Julens jagt er altid speciel.
Tag nu ikke overskriften alt for bogstavelig. Jeg har aldrig gået på jagt juleaftensdag eller for den sags skyld juledag i kirketiden. Det har vi ikke gjort i min familie og jeg ved, at det også gælder for de fleste andre – uanset om grunden er af religiøs art eller bare tradition. Jeg kan ikke helt sige mig fri for at have været på jagt i kirketiden – men aldrig i julen.
Også respekt for mine præstevenner, som jo skal på arbejde alle de dage vi andre kan gå på jagt. Der er nok ikke mange Kaj Munk’er eller Steen Steensen Blichere i dag. Dem som havde geværet stående bag alteret så de lige kunne smutte ud under salmesangen. Der skal nok være en præst eller to, som kigger ud gennem de store vinduer i kirken på præstegårdsjorden under prædikenen for at se om der skulle være en ræv eller en fasan.
Julejagten er en tradition i alle vore nabolande. Tyskerne dyrker den og englænderne har et helt specielt forhold til 3. juledag, som de kalder Boxing Day. Der laver de som regel en mindre jagt og hele familien er med. Det er også den dag manden i huset overlader sin plads i skyttekæden til en datter eller en søn.
I mange konsortier herhjemme er der også traditionsrige julejagter. Mange har taget en del af de engelske traditioner med sig og gør det til en “lille” dag for hele familien og så ellers hygge efter jagten.
Nu er der så bare det, at vi mangler vejret til at det bliver en rigtig julejagt. Jeg kan ikke helt huske hvornår det sidst var en hvid jul og en jul, hvor vi var på jagt med nysne og fin frost i luften. Uanset om det er stort eller lille vildt er netop den slags vintervejr noget, der skaber minder.
Jeg har i mange år haft min helt egen julejagt. Det har været en dag med hunden i skoven – alt efter vejret måske efter en sneppe, men har der været sne har det været med riflen og på spor af enten råvildt eller kronvildt. Det har været dage i fred og ro og som regel uden udbytte.
Nu er det ikke mere tiden til sporsne og kolde dage på vindblæste poster. Nu er det mere lunt og ofte vådt. En helt anden stemning, men egentlig en smule trist og uden den tyste skov eller mark i decembers kulde og sne.
Til gengæld er det så tiden, hvor vi på trods af “det lune vejr” skal vedligeholde fodringen. Måske ikke altid så påkrævet som det er når sneen ligger dyb og frosten bider. Men alligevel en pligt.
Jeg husker vintre, hvor sneen pludselig kom og gjorde jagt uforsvarlig. Det er hensynsløst at gennemføre drivjagt på klovbærende vildt, når de knap kan komme frem igennem sneen. Så skal de have ro til at beholde den energi de får af årstidens foder. Det er heller ikke i orden at jage rundt med fugle – uanset art – når sneen ligger tungt. Jeg kan ihvertfald huske et par kokkejagter, som vi aflyste på grund af sne. Jeg håber at andre naturbrugere også tager disse hensyn.
Står du her lige før jul og ikke er blevet inviteret eller skal af sted på jagt så er der rigtig mange flugtskydningsbaner som har sat strøm på kastemaskinerne i juledagene. Nogle steder med traditionsrige jule-skydninger og andre steder bare med plads til at skyde.
Glædelig jul derude. Pas på jer selv og skyd ikke mere, end du kan spise. (Og det er nok ikke så meget her i julen….)
