Coronaen lukkede for jagtrejserne – men nu er der åbninger igen

Flere danske jægere har allerede været i Polen og andre lande og det er især hjortejagten, som trækker.

I disse dage åbner flere af de afrikanske lande for turisme igen og der er allerede mulighed for at komme af sted til Polen, England, Skotlamd og Bulgarien. Men jagtrejsebranchen har været hårdt ramt af Corona-krisen på lige fod med den øvrige rejsebranche.

Direktøren for Gamekeeper og Buhls Jagtrejser Henrik Mortensen siger til positivskydning.dk: “Om der vil komme en recession og folk vil være tilbageholdende med forbruget i starten efter krisen, syntes jeg er svært at vurdere udfra samtaler med kunder. Her er de delt lidt i 2 lejre, nogle siger at nu har de mistet jagt oplevelserne for i år, så nu må de rejse dobbelt til næste år. Andre har været ramt af fyring af enten mand/kone og vil være lidt tilbageholdende med forbruget, indtil begge er i arbejde igen – begge situationer er naturligvis lige forståelige.”

Der er allerede åbnet for muligheden for sådan en polsk morgen med riflen i bagagen.

Da krisen for alvor fik konsekvenser fik branchen travlt med informere kunderne. Ifølge Henrik Mortensen har langt de fleste været forstående overfor situationen. “Vi sammen med vores kunder og vores partnere fundet et nyt rejsetidspunkt for at rejsen kan gennemføres – mange af vores kunder har udtrykt, at forventningens glæde ikke skal ødelægges, og derfor skubbes rejsen blot til et senere tidspunkt, så der stadig er denne rejse at se frem til”.

“Jeg tror største ændring vil ligge i flytrafikken efter krisen – det vil blive dyrere at flyve i fremtiden, sammenlignet med priser før 9. marts, men flytrafikken har også været præget af priskrig og discount flyvninger de sidste mange år, hvor man har kunnet flyve til forskellige lande i Europa for få hundrede kroner med lavprisselskaberne.  Der vil uden tvivl også komme konkurser og nedskæringer af flyruter, som vil gøre konkurrencen mindre og derfor prisen højere på nogle ruter.”

“Selvom vi har fået en ”fiskerlussing” af dimensioner på grund af Corona krisen, så ser vi stadig lyst og optimistisk på jagtrejser i fremtiden, mange har fået øjnene op for, at verden kan ændres på få dage, så det er også med at gribe livet og leve i nuet og ikke altid vente med at indfri ens jagtdrømme,” siger Henrik Mortensen.

Direktør Henrik Mortensen fra Gamekeeper og Buhls Jagtrejser er igen optimistisk efter en “fiskerlussing” på grund af Corona-krisen.

Så selvom det hele ser meget sort og uoverskueligt ud lige nu, mener han: “At når vi er på den anden side af denne Corona virus, så er rejselysten, gejsten, set uppet, økonomien og eventyrlysten stadig hos jægerne, partnere og ikke mindst hos os i branchen,” siger Henrik Mortensen.

Læs også min artikel på Jægerforbundets webside: Jagt i Coronaens tid


 

Dette indlæg blev udgivet i Artikler om våben og skydning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.