Vildtkamera og loven – vigtig viden inden kameraet sættes op

Her i foråret er der travlhed rundt omkring med at sætte vildtkameraer op. Og følger man diverse jagtsider på Facebook er der begyndt at dukke fotos op af mere eller mindre interessante bukke. Det er meget udbredt.

Hvad må man og hvad må man ikke med vildtkameaer i naturen? Det er der helt klare regler om hos Datatilsynet.

Loven omkring overvågning i det offentlige rum er klar på en række områder og det er fastlagt, hvem der må og hvornår der kan ske overvågning. Disse regler gælder også for brugen af vildtkameraer i naturen og som hovedregel kan man sige, at der ikke må tages billeder/video af steder, hvor offentligheden har adgang.

I naturen (Naturbeskyttelsesloven) vil det sige, at alle har lov til at gå en tur i skoven (mellem solopgang og solnedgang) på stier og veje. Normalt vil en sti være en synlig sti i området eller måske et kørespor. Veje giver sig selv.
I praksis kan alle gå i skoven eller på åbne arealer, hvor disse muligheder er til stede hele året rundt.

Det er ikke tilladt at opsætte adgang forbudt skilte eller lignende. Det kan kun ske ved afholdelse af fællesjagt, fra kl 6 til kl 7 i perioden med pürschjagt og ved skovningsarbejde eller andet arbejde.
Hvis adgangen lukkes skal der opsættes skilte: “Naturbeskyttelseslovens paragraf 6: Stk. 2. Oplysning om lukning af et område sker ved skiltning, der anbringes ved de almindeligt anvendte indgange. Skiltet skal angive det tidsrum, hvor forbuddet gælder, og skal fjernes ved periodens udløb.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor dele af et område lukkes skal det tillige tydeligt angives, hvilke dele af området forbuddet omfatter.”

Offentliggørelse/deling er forbudt

Jeg har spurgt advokat Henrik Norup, Penta Advokater om hvad der gælder for jægeres brug af vildtkameraer: “Hvis man som jagtlejer eller ejer opsætter kameraer, som fotograferer/filmer “turister” i skov eller på marken, som benyttes til almindelig færdsel, så er der tale om en overtrædelse af TV-overvågningsloven, hvilket kan straffes med bøde eller fængsel op til 6 mdr. Det er den person, som opsætter og bruger kameraet, som er ansvarlig overfor loven.”

I tilfælde af, at optagelserne offentliggøres, kan bøderammen stige.
“GDPR (General Data Protection Regulation også kendt som “databeskyttelsesforordningen”) gælder ikke for ”rent private aktiviteter”. Hvis man offentliggør foto eller klip på f.eks. Facebook (eller andre sociale medier) eller en hjemmeside, hvor der er personer på, så vil man sandsynligvis blive omfattet af GDPR-reglerne, hvorfor man i sidste ende også kan risikere en bøde for overtrædelsen.
Når alt det er sagt, så skal man dog huske, at GDPR kun gælder for personoplysninger. Der er intet til hindrer for at dele et billede af en flot buk”, understreger Henrik Norup.
Han anbefaler iøvrigt, at man som jagtlejer koordinerer brugen af vildtkameraer med udlejeren for at undgå konflikter. “Det er vigtigt, at man har rene linjer f.eks. i lejekontrakten omkring dette så der ikke opstår misforståelser og mistillid mellem parterne.”

Fotos fra vildtkamera betragtes som private

Det afgørende i forhold til juraen er, at vildtkameraerne ikke laver optagelser af folk, som færdes lovligt i skov og på mark.

Det vil være en overtrædelse af loven om tv-ovevågning og så er det også problematisk og måske ulovligt at dele optagelserne uanset om det er på Facebook eller i jagthytten.

Hvis indholdet på fotoet er kompromitterende, så skal det naturligvis ikke deles eller offentliggøres. Men hvis man gentagne gange ser den samme person gå forbi kameraet (uden for stisystemet – altså i en del af området, hvor offentligheden ikke har adgang eller lov til at færdes) med en hund, der ikke er i snorså vil det ikke være et problem at man viser fotoet til andre i foreningen eller naboerne, så personen kan findes og man kan få vedkommende orienteret om overtrædelsen af Naturbeskyttelsesloven.

Nye typer besøger naturen i disse år

Vi ved alle, at trafikken i naturen/skoven har været meget stigende i det sidste års tid. Rigtig mange mennesker har fundet vej til mere afsides steder i naturen og jeg tror vi skal gøre os klart, at der ikke vil være så stille derude, som der plejer at være.

Der kommer også mange mennesker, som ikke er vant til naturen og måske heller ikke har så stor indsigt eller forståelse overfor jægere. Bl.a. derfor er det vigtigt, at vi holder os på den rigtige side af loven – også med vildtkameraerne.

Jeg har selv brugt vildtkameraer tidligere, bl.a. til at følge trafikken på foderpladser, men har været forsigtig med placeringen. Jeg har også ved selvsyn set kameraer, som er ulovlige da de peger ud på steder, hvor offentligheden gerne må færdes. Jeg har også hørt en historie om et jagtkonsortium, som i jagthytten havde en “fremvisning” af optagelser af de mennesker, som færdedes lovligt i skoven.

Vildtkameraer er et meget nyttigt redskab til at holde øje med vildtet på reviret og samtidig et redskab til at se hvordan f.eks. vores vinterfodring bliver besøgt eller hvilke andre dyrearter, der finder vej til foderpladserne. I mine erfaringer har der været en del interessante besøg af dyr, som jeg ikke umiddelbart var klar over var i skoven.

Min erfaring er iøvrigt den, at vildtkameraer af indlysende grunde ikke gør megen gavn, hvis de er placeret så de optager “trafikerede” steder i skoven eller arealet.

Du kan læse Datatilsynets pjece om overvågning her

Der er en del fortolkningsmuligheder omkring hvor “offentligheden” – altså f.eks. vandrere, turister eller hundeluftere må gå. En lang række institutioner og styrelser har lagt fortolkninger ud.

Her er nogle af dem, for dem som gerne vil vide mere.

Naturstyrelsens vejledning om Offentlighedens adgang til naturen

Friluftsrådet har også en fortolkning her

Her kan du læse Miljøstyrelsens vejledning om adgangsreglerne