Et af de spørgsmål, som rejses med jævne mellemrum og som kan afstedkomme mange diskussioner både i jagthytten og ikke mindst blandt andre gæster og naturbrugere er skilte. Hvad må man som jagtlejer og hvornår overskrides grænserne for god skik, god opførsel og ikke mindst reglerne i Naturbeskyttelsesloven?
Jægerforbundets holdning er ganske klar: Der er ikke noget krav om skiltning i forbindelse med jagt, og på offentligt ejede arealer skiltes der principielt ikke, da publikum under alle omstændigheder har adgang, men mange skovgæster sætter pris på informationen i private skove, så de evt. kan vælge en anden rute.
Det er en hensigtserklæring og der er mange som også mener, at det slet ikke er nødvendigt med skiltning, men at det er vigtigt at jægere på jagt viser imødekommenhed hos andre naturbrugere.
Naturbeskytteseslovens bekendtgørelse om adgang eller hindring af adgang i både offentlige og private skove er ret klar.
I bekendtgørelsen er jagt præciseret som selskabsjagt, typisk klapjagt, drivjagt og trykjagt, samt pürschjagt om sommeren kl. 6-7. Ejeren har ikke pligt til at skilte pga. jagt, men det kan være hensigtsmæssigt at skilte, så publikum på forhånd ved, at der er jagt i skoven. Bekendtgørelsens § 6 beskriver, hvordan der i givet fald skal skiltes (i forbindelse med lukning), jf. stk. 2: “Oplysning om lukning af et område sker ved skiltning, der anbringes ved de almindelige anvendte indgange. Skiltet skal angive det tidsrum, hvor forbuddet gælder, og skal fjernes ved periodens udløb.” dvs. straks efter jagten. Stk. 3: “I de tilfælde, hvor dele af et område lukkes, skal det tillige tydeligt angives, hvilke dele af området, forbuddet omfatter.” For at undgå misforståelser kan det være en god idé, at perioden for lukning angives med dato og evt. klokkeslæt.
Normalt lukkes skove administreret af Naturstyrelsen ikke i forbindelse med jagt, uanset at jagtretten er udlejet.
Såkaldte skræmmeskilte
Man taler i regelsættet om de såkaldte “skræmmeskilte”, som ikke er lovlige hvis de er sat op for at forhindre adgangen på steder, hvor der ellers iflg. loven er adgang. Det er heller ikke tilladt at opsætte skilte, der f.eks. advarer mod hugorme eller ”løs tyr”.
I det hele taget er holdningen i Naturstyrelsen og andre organer at man bør undgå skiltning med mindre det er nødvendigt eller hvis der er fare for naturbrugerne. Det er nok rigtig uhensigtsmæssigt at hævde, at jagt er til fare for gæster i skoven. Hvis det argument bruges skyder jægerne bogstavelig talt sig selv i foden. Og iøvrigt er det værd at understrege, at skilte i bukkejagten ifølge bekendtgørelsen kun må være opsat fra 0600 – 0700.
Jægerforbundet har for en del år siden lagt navn til skilte, som man anbefaler at bruge ved jagt i f.eks. private skove. Disse har en venlig tone overfor andre brugere i naturen. Mine egne erfaringer fra paroler på jagter i skove og andre steder, hvor der kan være gæster på en jagtdag er også, at ejerne eller de ansvarlige for jagten understreger, at andre gæster skal respekteres og ikke må skræmmes eller chikaneres.
Som en jysk skovejer altid siger ved parolen: “Tag hensyn til folk, som går tur i skoven. Det har de lov til og de er mine gæster. Hils pænt og ordentligt og knæk geværet så de kan se, at vi ikke vil dem noget ondt….”
En anden ting man som jagtlejer bør tænke over er de signaler skilte sender til omgivelserne. Jeg har i tidens løb set mange Klaus Kludder-agtige skilte opsat i den bedste mening, men de pynter ikke og de fortæller mere om jægerne end om hensigten med skiltene.