Test og historie 1
Der er en hård kamp blandt de mest efterspurgte sportsgeværer i den dyre prisklasse. Vi snakker i prisklassen over 100.000 kroner og ofte mere end det dobbelte eller endnu mere. Der findes en del af dem derude og det ikke kun de bedste skytter og de professionelle, som lægger så mange penge for et godt sportsgevær. Også mange meget engagerede sportskytter vil gerne bruge de bedste geværer.
Hvis vi kigger på hvad der er graveret på løbene af disse geværer vil vi ofte møde Perazzi, som i de senere år via The Gun Room i Padborg har solgt rigtig mange geværer af de forskellige udgaver. Det kan også være en Browning eller en Beretta. Uanset prisseddel er de de mest solgte geværer i Danmark. De er mest billige, men fås også til mange penge.
Krieghoff er ikke den mest udbredte, men også blandt favoritterne hos sportskytter med penge på kontoen. Blaser er der også med model F3. Den hører nok til blandt de “billige” i denne sammenligning.
Går vi under 100.000 kroner kan de bedste udgaver af Miruko også ses på banerne, ligesom Cæsar Guerinis dyreste sportsgeværer også begynder at gøre sig bemærkede.
Måske kan man være heldig at finde en James Purdey Sporter eller en Holland & Holland Sporter til priser i den helt høje ende. De er ikke ægte håndbyggede englændere, som vi har kendt dem, men bygget på spanske eller italienske grundmodeller.
Pietro og Tullios formiddagskaffe
Jeg har testet Beretta SO5 Sporter, som er den italienske gigants bud på en delvis håndbygget sporter. Den er fra Berettas egen lille afdeling, hvor de bygger de fineste og de dyreste af deres geværer. Denne model til en pris på knap 250.000 kroner.
Der er det specielle ved SO5-modellen, at den intet har at gøre med f.eks. en Silver Pigeon eller andre fra massseproduktionen. Den er samtidig meget tæt på den allerførste Beretta over/under kaldet sovraposta. Den model kan vi godt kalde alle italienske over/underes moder og dens historie starter i slutningen af 1920’erne.
Berettas chefbøssemager/konstruktør i tyverne og trediverne var Tullio Marengoni og jeg kan se situationen for mig i villaen i Gardone val Trompia ved siden af fabrikken: Marengoni sidder og drikker formiddagskaffe med den gamle Pietro Beretta. Pietro er ikke helt glad ved situatioenen, for han har lige hørt om John Moses Brownings over/under – kaldet B25. Hvem der var mest progressiv og mest på forkant den gang kan altid diskuteres. Men John Moses var nok den mest geniale af genierne og han var den hurtigste.
Han stillede løbene på haglgeværet oven på hinanden efter at have kigget lidt på engelske John Robertsons over/under for Boss & co i London. Det var en ægte over/under, men den slog aldrig an. Ihvertfald var der ikke mange af de engelske kunder, som kunne se noget som helst i den konstruktion. Det var efter deres mening nærmest helligbrøde at lave den slags narrestreger. Så det blev til meget få Boss over/undere i første runde.
Til gengæld havde John Moses om altid et godt blik for nyskabelser, som han kunne lægge til dem han i forvejen havde med bl.a. den legendariske halvautomat A5.
Desværre nåede John Moses ikke selv at se udtrykket i Pietro Berettas øjne og (tror jeg) misundelsen. Han døde lige før den første B25 var klar og det blev sønnen Val Browning, som i den belgiske våbenby Liege præsenterede verden for haglgeværet med “de forkerte løb”.
Det blev den største nyskabelse indenfor haglgeværer siden Anson og Deeley i slutningen af 1800 tallet opfandt bokslåsen hos Westley Richards & Co. i Birmingham.
Skal jeg være lidt grov er der nok ikke rigtigt sket noget lige så gennem-gribende indenfor produktionen af haglgevær siden slutningen af 20’erne.
Over/under nej: sovraposta
Men tilbage til kaffebordet hos Pietro og Tullio i Gardone. Tullio var ganske kæk og sagde til Pietro: “Sådan en kan jeg da også lave!” “Multo bene, multo bene, Tullio” sagde så gamle Beretta og afsted med dig til værkstedet.
Der stod han så og filede og loddede i et par år, men i 1932 blev Sovra- postaen præsenteret. Det var afgørende, at Berettas over/under var lavet til flugtskydning, men Brownings var til jagt.
SO’eren er med ægte sidelåse. Altså med fjedrene og mekanikken skruet på indersiden af de plader, der sidder på siden af baskylen. Det er den dyreste løsning og af mange også betegnet som den bedste. Ophænget er faktisk uændret fra 1932 tmed to knaster indvendig i låsen. Sådan er det på alle Berettaer i dag (og langt de fleste andre italienske og tyrkiske over/undere). Denne model har Greener lukke opfundet af englænderen W.W. Greener. En tværbolt bagest, som går ind i bunden af løbssættet. Det findes næppe mere solidt og er også kendt fra tyske og østrigske våben, dog ikke altid lige elegant udført.
Mens Browning som nævnt håndbyggede i tusindvis af B25’ere i de kommende år primært til jægere havde Beretta i sine gener, at de kunne lave sportsvåben. Flugtskydning i forskellige discipliner var en sport i udvikling og Beretta var et kendt navn i de kredse. Så derfor var det helt naturligt at den første skulle være en sporter. Så kunne Tullio og Pietro også komme ud til konkurrencer og vise nyskabelsen frem.
Interessant nok er den filosofi stadig gældende hos italienerne. Ofte bliver nye udgaver af Berettaer først lavet som sportsgeværer, hvorefter der pilles lidt ved dem et par år efter og så er de jagtgeværer.
Balance, balance, balance
Jeg har skudt med et par udgaver af SO5’eren. Selvfølgeliug er det første man lægger mærke til balancen. Den perfekte balance er det som kendetegner et næsten 100 procent håndbygget gevær og i de bedste materialer. Ingen af dem jeg har prøvet er dog med specialmål til mig. Det bliver de fleste, når man bestiller en ny SO5. Enten på fabrikken i Italien eller hos forhandleren i Danmark.
De fleste er godt klar over, hvad det betyder for fornøjelsen af skyde med sådan et gevær. Jeg vil dog sige, at selv uden den personlige tilpasning falder en SO5 godt til skulderen. Det tror jeg skyldes, at Beretta med deres enorme produktion af helt almindelige haglgeværer har et meget tæt kendskab til hvordan et gevær skal skrues sammen og drejes for at de fleste kan bruge det lige fra hylden.
Det er bare ikke så ofte man så kan hente den lige fra hylden. Der er leveringstid og der bliver jo ikke lavet så mange af dem på årsbasis. Der står nok nogle få stykker her i Danmark, men der er også nogle brugte. De brugte jeg har set er uanset deres alder gode køb, især hvis man ikke lige har tålmodighed til at vente på en ny. Berettas danske importør har lige nu en enkelt SO5 på lager.
Finish og minimalisme
Det er no ikke nødvendigt at sige, at finish og udseende hele vejen igennem er i top. Der kan altid findes flottere skæftetræ (hvis man vil betale ekstra), men gravering er der ikke så meget at komme efter. Det er nærmest en minimalistisk udsmykning med løv i kanten af sidelåsene og lige her og der med en fin og tynd nål. Ikke noget italiensk over-udsmykning, men snarere en helt bevidst underspillet gravering på de blankpolerede overflader. Hvis det skal være kan den leveres med helt blanke flader på baskylerne. Kedeligt? Måske, men det er altså ret blæret synes jeg.
Den ene testmodel jeg har skudt med havde faste chokes. Det synes jeg er en god ting, da jeg personligt jo alligevel skyder med de samme chokes i løbene. Men selvfølgelig kan du får den med både indvendige chokes og udvendige, hvis du ikke kan leve uden de mange valgmuligheder. Det samme gælder løbslængden. Bestil og betal så får du det antal centimeter du ønsker.
Er det så bedre at skyde med en SO5 til 250.000 end en Silver Pigeon til 25.000? Ja, det synes jeg. Der kommer hagl ud af løbene og der er rekyle alt efter patronvalg, men når vi har den forholdsvis høje vægt (ca. 3.7 kilo) kombineret med super balance så er fornemmelsen bare bedre. Om jeg ramte flere duer end ellers er ikke relevant, men det jeg så hen over løbene var rart og der er vel også en grund til at de fleste topskytter skyder med de dyreste geværer.
Selvfølgelig er der i dag flere at vælge imellem. Der er også en SO6 og på det seneste også en SO10.
Den næste test bliver fra en af de nyere, men meget populære italienske producenter: Cæsar Guerini i Norditalien. Det er den nyeste sporter Invictus IX