Jeg tilbyder to foredrag. Det ene er rettet mod naturinteresserede, som ikke nødvendigvis er jægere. Men jeg har også et foredrag og oplæg til diskussion til jægere. Det tager udgangspunkt i min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år”, som handler om udviklingen fra 1922 til i dag.
Bogens gennemgående tema er etik og ordentlighed på jagt. Mit mål med bogen er at vi genskaber respekten for vildtet og naturen. Der er nogle steder det halter. Det er altsammen emner som vi all kender til, men ikke vil tale om. Det er der mulighed for nu.
Jeg har sat en titel på foredraget, som gerne skulle sætte tanker i gang og sætte dikussioner i gang. Teksten herunder er fra foredragsportalen.dk, men foredraget kan også bookes direkte hos mig: thorkild@ellerbaek.eu
Er der en fremtid for jagt i Danmark?
Kan jægere, motionsløbere, vandrere og mountainbikeryttere enes om forståelse og respekt for hinanden i den sparsomme natur i Danmark.
Der er knap 80.000 aktive jægere i Danmark. Der er mere end 130.000 mountainbikeryttere plus ryttere, vandrere og motionsløbere. Jægerne har historisk fyldt i naturen, men især i de sidste 100 år er antallet af jægere steget. Skal jægerne bevare retten til at gå på jagt og forvalter de retten ordentligt? Er alle de andre i naturen bedre end jægerne og dermed med mere ret til naturen?
Jægernes rolle i naturen er til stadighed til diskussion: opfører jægerne sig ordentligt, er etikken på plads blandt danske jægere, er det i orden at udsætte over 1 million fugle til afskydning i vores moderne tid og er grådighed ved at være bærende for jagt i Danmark – både hos jægere og udlejere af jagtarealer?
Jægerne skal vænne sig til at møde mange flere andre naturbrugere ude i skov og mark og der opstår let konflikter, når især jægerne påberåber sig større ret end andre fordi jægere betaler for brug af naturen.
I november 2022 udgav Thorkild bogen “Jagt i Danmark – de seneste 100 år”. (Gads Forlag). Med udgangspunkt i jagt i Danmark behandles de problemstillinger, der opstår, når der skal være plads til alle.
I bogen tager han udgangspunkt i politikernes frygt for grådighed med jagtloven fra 1922, som for alvor åbnede for, at mange flere kunne komme på jagt og frem til i dag, hvor eksempler på grådighed fylder mere og mere i fortællingen om de danske jægere.
Det er fortællingen om, at jægerne skyder til eget forbrug hjemme i køkkenet og kun høster af overskuddet, samt at jægerne behandler naturen bedre end alle andre. Den fortælling begynder mere og mere at ligne en historie, som har mindre og mindre hold i virkeligheden.
Danmarks Jægerforbund fortæller gerne den historie, men i samme åndedrag holder man fast i at forbundets vigtigste funktion er “mere jagt til flere jægere”.
Det er nødvendigt at sætte spørgsmålstegn ved om Danmarks Jægerforbund skal fortsætte med at være eneste talerør for alle jægere, når forbundet i stigende grad støtter og fastholder store udsætninger af fugle og i øvrigt har uafklarede holdninger til jagt på fredede arter.
Et stigende antal jægere ønsker ikke vækst for enhver pris, men ønsker blot at gå på jagt for fornøjelsens skyld uden store udbytter. Det er de jægere som går på jagt primært for at være i naturen.
Foredraget henvender sig ikke alene til jægere, men til alle som har interesse for naturen og den måde vi bruger naturen på i dag. Ikke blot jægerne, men også andre naturbrugere skal i 2023 gennemtænke deres opførsel og etik i forhold til naturen.
Vi er flere og flere derude – Thorkild er begyndt at tvivle på, om vi skal blive ved med at have så fri adgang som det er tilfældet. Vi forvalter på mange måder ikke vores muligheder på en forsvarlig, etisk måde. Vi skal genskabe respekten for naturen, fugle dyrene og miljøet.