2023 bliver et afgørende år for jagten i Danmark, som vi kender det nu og som det har udviklet sig siden Jagtloven af 1922 satte endnu mere jagt fri for 100 år siden.
Der er to hovedpunkter i det kommende år for Vildtforvaltningsrådet: at drøfte etik på jagt seriøst og tage spørgsmålet om udsætning og fodring af vildt op til fornyet overvejelse.
”Jagt er en god og sund fritidsinteresse, men i enhver fritidsinteresse må man også tage et ansvar, og hvis vi vil bevare befolkningens opbakning til jagten, er vi nødt til at forholde os til jagtens etik,” siger Vildtforvaltnngsrådets formand Jan Eriksen til Miljøministeriets årlige udgave af “Vildtinformation”.
Der er også elementer i selve jagtudøvelsen, som skal diskuteres i Rådet. Og der er faktisk en deadline på diskussionerne. Den tidligere miljøminister Lea Wermelin krævede en indstilling om disse emner allerede i 2022, men der kunne ikke opnås enighed og derfor kører denne vigtige debat nu videre i rådet.
Spørgsmålet om udsætning af fugle til jagt, som nu også begynder at optage offentligheden deler vandene i rådet. Den ene halvdel vil have opstramning og mere kontrol, mens den anden halvdel ønsker udsætninger forbudt. Det er ikke overraskende, at det er Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening samt Landbrug- og Fødevarers medlemmer i Rådet, som vil bevare udsætninger, der nu er oppe på over 1.000.000 fasaner og 300.000 ænder.
Mere kontrol af udsætninger i 2023
Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet går ind for forbud mod udsætning. Det har ikke gavnet udsætningerne, at der flere gange er opdaget overtrædelser af tilladelser og meget større udsætninger end der er givet tilladelser til. Det er i et sådant omfang, at myndighederne nu vil sætte mere kontrol ind og følge udsætningerne tæt i år. Jægernes omgang med udsætning er også til debat hos kritikerne af jagt i Danmark.
Jan Eriksen siger i den forbindelse i Vildtinformation, “at det er forkert at fortælle omgivelserne, at jægerne er store naturforvaltere og at vi høster af naturens overskud, når vi udsætter så mange fugle.“
Som formand for Vildtforvaltningsrådet har det været afgørende for ham, at de store beslutninger træffes i enighed, og den linje har han kunnet fastholde indtil videre.
Lejeindtægter opgives ikke i regnskaber
Det interessante ved konstellationen i rådet i dette spørgsmål er, at det er de kommercielt interesserede parter, som ønsker at bevare udsætning. Jægerforbundet fordi deres målsætning ifølge formand Claus Lind Christensn er “mere jagt til flere jægere” og de to øvrige en følge af deres økonomiske interesser i udlejning af jagt. Jagt er en stor forretning i Danmark med mange interessenter og deltagere. Lige fra Staten med indtægter fra Jagttegn til den kommercielle del med jagtforretninger, producenter, opdrættere af udsætningsfugle og mange flere. Men den væsentlige del af økonomien ligger i den jagtleje jægerne betaler.
I forbindelse med min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år” forsøgte jeg at få oplyst fra Skovforeningen og Landbrug- og Fødevarer hvor store indtægterne ved jagtudlejning er i dag og hvor mange hektar, der lejes ud til jagt. Disse tal kunne ikke oplyses, da de ikke indgår i landbrugs- og skovbrugsbedrifternes regnskaber, oplyste organisationens økonomichef Per Preben Andersen.
De to aktører har altså en stor økonomisk interesse i at bevare de store udsætninger så der er vildt på de ellers vildtfattige marker og for Jægerforbundet er der en interesse i at medlemmerne/jægerne kan få så mange fugle på jagterne, som muligt. De seneste tal for indtægterne ved udlejning blev for ti år siden beregnet til omkring 47.5 millioner kroner for 675.000 hektar. (Thorkild Ellerbæk, “Vildtjagten i Danmark” kronik i Politiken oktober 2014). (Link til flere artikler) Man kan forestille sig, at der i forbindelse med diskussionen om udsætning og dermed værdien af jagtudlejning bliver rejst et ønske om at få nogle aktuelle tal på bordet så Vildtforvaltningsrådet og offentligheden får det reelle billede af hvor stor en forretning jagtudlejning er.
Jan Eriksen siger selv, at han ikke har truffet beslutning om udsætningerne skal stoppes, men han er som nævnt skeptisk.
Vildtfodring eller udfodring
Den anden store udfordring som splitter rådet er fodring af vildt. Her er Jan Eriksen helt klar: “Vi har allerede jagtetiske regler på området, men de bliver ikke fulgt, så vildtfodring ligner i dag nærmest et våbenkapløb. Det er direkte uetisk og udtryk for et usundt natursyn,” siger han.
”For det første påvirker fodringen dyrenes adfærd: De vælger foderpladserne i stedet for at søge føden selv, og dermed indgår de ikke naturligt i økosystemet, som når de græsser. Det foder, som bliver lagt ud er heller ikke nødvendigvis sundt for dyrene, og vi får en unaturlig adfærd ved foderpladserne, hvor den naturlige rangordning er sat ud af kraft. Endelig er der et veterinært problem med smitte og parasitter, især når råvildtet samles i større flokke i strid med deres naturlige adfærd,” opsummerer Jan Eriksen.
Man skal ikke færdes eller bo mange sæsoner i områder, hvor der især er store bestande af hjortevildt for at se endog meget avancerede fodrings-systemer rundt omkring i skove, plantager og marker. Her peger Jan Eriksen også på, at mange bruger foderet til at trække dyr ind på deres ejendom fra naboerne, og derved opstår der også gnidninger og konflikter jægerne imellem. ”Det kan ligne Wild West,” siger Jan Eriksen om tilstanden.
Fodring er også en del af etikken
Det er på denne baggrund og det, der sker i virkeligheden ude på revirerne, at fodringen af specielt hjortevildtet er en etisk diskussion. Jeg har personligt oplevet naboer etablere avancerede automatiske fodringssystemer tæt ved skel og anlægge nyplantninger i mønstre så dyrene føres direkte til fodringsstederne.
At der også er opstillet skydetårne strategisk i forhold til foderpladserne (ikke nødvendigvis ulovligt, men hensigtsmæssigt for jægerne) gør jo kun Wild West sammenligningen mere rigtig.
Det kan forventes, at forholdet imellem Vildtforvaltningsrådets medlemmer også deler vandene mellem dem, der er for og dem imod er den samme, som ved udsætningerne. Dog er den ene af landbrugets to medlemmer Henrik Bertelsen kritisk. Han siger til positivskydning: “Man finder næppe nogen der er mere kritisk end mig – og jeg sidder for landbruget .”
Ikke alle jægere ønsker mere jagt for enhver pris
Det er en forståelig målsætning for en interesseorganisation og også et godt mantra overfor de mange jægere, som føler at de begrænses af fredninger og strammere retningslinjer. Som de øvrigt ofte mener udelukkende kommer fra Vildtforvaltningsrådet.
Det er dog min oplevelse ved at møde mange jægere både ude og i forbindelse med udgivelsen af min bog, at det ikke alene handler om mere jagt. Flere og flere jægere tager afstand fra store udsætninger og store afskydninger og bevæger man sig i Jylland, som jeg gør det, vækker det forargelse når – ofte pengestærke – jagtlejere eller ejere af arealer hegner deres ejendomme, sætter hjortevildt ud uden tilladelse, fodrer alt ind på matriklen med dybest set – for hjortevildtet – meget usunde kraftfodermidler i fodertønderne.
Som en skovejer kendt for et revir med meget stærke råbukke sagde til mig: “Det skader jo ikke at bukkene også kan æde af det kraftfoder vi spreder til ænderne. Det er der noget grokraft i.”
Vildtforvaltningsrådets kommende sæson bliver spændende at følge. Lad os håbe, at rådet også er åbne overfor den kritik og de tanker om jagetik og naturforvaltning, som er kommet frem i offentligheden i 2022. Når alt kommer til alt er det, som Jan Eriksen også siger det, et spørgsmål om at bevare befolkningens opbakning. Sidst man lavede en uafhængig undersøgelse af danskernes holdning til jagt var fra Københavns Universitet i 2014. Den gang syntes 45 procent, at jagt er i orden.
Etik i jagt er ikke på dagsordenen andre steder end i Vildtforvaltningsrådet. Danmarks Jægerforbund har i vinterens løb haft et par artikler om emnet, men det har været bemærkelsesværdigt, at ingen af de folkevalgte i Jægerforbundets ledelse eller blandt de ansatte i forbundet har ytret sig væsentligt om etik.
Min bog “Jagt i Danmark – de seneste 100 år” er et indlæg om forholdene og etikken i dansk jagt i mange år. Indholdet i bogen og især det indhold, som behandler etikken har været diskuteret i to radioudsendelser og i flere avisartikler. (Link til omtale). Mit tjek af etik og praksis i jagt sker i bogen med udgangspunkt i udviklingen de seneste 100 år efter vedtagelse af Jagtloven af 1922. Den frigjorde mere jord til jagt for “almindelige” mennesker og udviklingen har virkelig taget fart i de 100 år. I dag har vi 80.000 aktive jægere (175.000 jagttegnsløsere).
For 100 år siden var der 46 jagttegnsløsere pr. 1000 indbyggere. I dage er det tal faldet til 34 pr. 1000 indbyggere. 64.420 betalte for jagttegn i 1922 (da tegnet blev indført). I 2020 var der brutto 175.427 jagttegnsløsere. Når det samlede befolkningstal i Danmark tages i betragtning er antallet af jægere således faldet. (Thorkild Ellerbæk “Jagt i Danmark – de seneste 100 år”, Gads Forlag).
Bogen er ikke blot en historisk gennemgang, men lige så meget et tjek på jagten i Danmark i dag både hvad angår praksis og etik. (Undskyld reklamen….)
